En universel tilgang
Teknikkerne kan bruges under graviditeten, fødslen og efterfølgende, når I begynder på livet som familie. Som fødselsforberedelse klæder den jer på til en fælles oplevelse, hvor I er i følelsesmæssig og fysisk kontrol.
Meyermetoden
At give liv er på én gang det mest naturlige og alligevel det mest fremmedgørende for mange mennesker.
Meyermetoden handler om at forstå fødslens natur, give mestringen tilbage til kvinden og uddanne partneren til fødselshjælper. Metoden kombinerer tryk, vejrtrækning og afspænding, der beroliger nervesystemet, lindrer smerte og skaber samarbejde og tryghed i fødslen.

Om Meyermetoden
Missionen er at styrke kommende forældres gennem viden, forståelse og samhørighed, fordi det skaber de bedste betingelser for det nye liv. For det er ikke kun et barn, der fødes, men også en mor, en far og en hel familie.
Kulturelt ser vi ofte fødslen som en oplevelse præget af smerte og angst, men jeg har gennem mit arbejde erfaret, at det ikke behøver at være sådan. Med Meyermetoden kan I tage ansvar i graviditeten og opnå ressourcer til fødslen. Metoden vækker de intuitive instinkter og giver jer en konkret værktøjskasse, så I kan være til stede og opleve mestring i stedet for afmagt.
Fødslen skal ikke fremmedgøres, som den ofte bliver gjort. Den er noget af det mest naturlige i verden, og vi har langt større indflydelse på den, end de fleste tror. Det er muligt at møde fødslen med en positiv forventning om, at den kan blive en styrkende oplevelse, uanset hvilken form den får.
Ingen graviditet og fødsel er ens, men fælles er, at smertevidenskab og indsigt har afgørende betydning for, hvordan vi samarbejder med og tolker kroppens signaler. Fødselsforberedelsen er bygget op på videnskaben bag Meyermetoden - forståelsen af, hvorfor den virker, og hvordan viden kan bruges både før, under og efter fødslen.
Min inspiration til at udvikle metoden udsprang af et ønske om at hjælpe kvinder, når fødslen stak af. Jeg begyndte intuitivt at trykke kvinder ned i mestring og udforskede strategier, der kunne blokere smertesignaler, både psykologisk og fysiologisk. Ud af det voksede en konkret teknik, som hurtigt blev mit bedste redskab. Siden da har den udviklet sig til mit professionelle hjertebarn: Meyermetoden.
Kerneelementer
En serie af dybe dobbelttryk (Meyertryk), der kan bruges fødselsforberedende og under fødslen til afspænding og mestring af smerte
Meyermetoden - FlowRelease: blid, struktureret afspænding, der hjælper kroppen til at slippe spændinger og finde ro
Fokuspunkter, der trykkes i et 1-minut rytmisk mønster under eller efter veer til afspænding og smertelindring
Mobilisering af det parasympatiske nervesystem, som fremmer fødselshormoner
Afledning og blokering af smertesignaler ved Gate Control-mekanismen
En timer af veerne, der øger følelsen af kontrol
En fysisk bodyscan, der virker groundende
Et mentalt og fysisk samarbejde, som kan øge tilfredsheden med fødselsoplevelsen hos både den fødende og partneren
I pressen
“I fødselsforberedelsen med Heidi arbejdede vi meget med mig og os som par. Og det var en kæmpe gave.”
For at forberede sig på fødslen og livet som forældre brugte Danica jordemoder Heidi og Meyer-metoden. Fødselsforberedelsen centrerede sig ikke alene om den kropslige del af fødslen — Heidi fungerede også som en slags parterapeut.
Danica Curcic · To The Moon, Honey
Sådan bruges Meyermetoden
Meyermetoden er meget mere end fødselsforberedelse. Det er en metode, der styrker jer før, under og efter, og en filosofi om, hvordan I mestrer livet som familie.
Teknikkerne kan bruges under graviditeten, fødslen og efterfølgende, når I begynder på livet som familie. Som fødselsforberedelse klæder den jer på til en fælles oplevelse, hvor I er i følelsesmæssig og fysisk kontrol.
Jeres roller bliver tydeligt fordelt, og partneren får en aha-oplevelse over, hvor stor en rolle det er muligt at have. Meyertrykkene er mest effektive i teknikkens fulde form, men kan også benyttes stående, gående, siddende eller i badekar.
Metoden bygger på samarbejde mellem den fødende, fødslen og omgivelserne. Er du solomor, eller ønsker din partner ikke en aktiv rolle, kan du stadig få gavn af fødselsforståelsen og teknikkerne, med veninde, mor, doula, jordemoder og dig selv.
Meyermetoden viser vejen til den gode fødsel, om den er naturlig, medicinsk, kompliceret eller ved kejsersnit. I lærer at skelne den normale fødsel fra den komplicerede og vide, hvornår I skal bruge den naturlige og den medicinske værktøjskasse.
Hvordan virker det?
Da min bog Meyermetoden: den naturlige epidural udkom i 2018, var det netop, fordi mange fødende selv havde givet metoden dette tilnavn. De oplevede, at teknikken markant ændrede deres smerteoplevelse ved at hente dem ned i kroppen, i mestring og Meyermind, gennem afspænding og afledende fokus.
Meyermetoden kan ofte afhjælpe eller udskyde behovet for en epidural, fordi kvinden finder ind i et godt samarbejde med veerne. Det betyder dog ikke, at en epidural er forkert, tværtimod er den et vigtigt medicinsk redskab i komplicerede fødsler. I Meyermetoden lærer man derfor både, hvordan man kan arbejde naturligt med fødslen, og hvornår medicinske tiltag giver mening.
Kernen i metoden er at øge følelsen af kontrol og undgå det, jeg kalder smertestigen, når manglende mestring gør, at veerne bygger sig unødigt smertefulde oven på hinanden.
Meyertryk kan lukke porten for smertesignaler, så oplevelsen bliver mere håndterbar.
Vi arbejder med kroppen, psyken og omgivelserne, så alle faktorer, der påvirker smerte, bliver adresseret.
Med tryk, vejrtrækning og afspænding aktiveres kroppens ro- og hvilesystem på få minutter, og fremmer oxytocin og endorfiner.
Under fødslen kan stress let tage over. Med Meyermetoden lærer I at skabe ro, så kroppen igen arbejder med fødslen, ikke imod.
Meyermind er en samlet beskrivelse af den tilstand af flow, vi ønsker at skabe ved at bruge fokus, vejrtrækning og afspænding.
Jo bedre vi samarbejder med fødslen, jo mere arbejder den for os. Når livmoderen er afspændt, bliver den bedre iltet, og affaldsstoffer udskilles. Det mindsker smerter, giver barnet bedre plads til at trænge ned og fremmer fødslens fremgang.
Som fødende kan frygten for kontroltab fylde meget. Mange forsøger at holde fast i ydre kontrol, men det kan stå i vejen for det, der virkelig hjælper, nemlig indre kontrol og tillid. Meyermetoden viser jer, hvordan I kan tage ejerskab sammen og finde fælles styrke.
Mange partnere oplever, at de får en helt afgørende rolle i fødslen og nærmest er med til at bære kvinden igennem. Den oplevelse giver styrke og samhørighed, som følger med ind i det nye familieliv.
“Tag følelsen hjem, så kommer fødslen med”

Om Heidi Meyer
Tilbage i 2009 opdagede jeg, som helt ny jordemoderstuderende, at jeg kunne hjælpe en fødende i mestring ved at lave en slags fysisk bodyscan i et rytmisk mønster under veerne, med det, jeg i dag kalder Meyertryk. Trykkene blev hurtigt mit bedste værktøj, og de blev grundstenen i det, der senere udviklede sig til Meyermetoden.
Min første fødsel i 2002 var traumatisk og efterlod mig med en belastningsreaktion. Jeg havde glædet mig til at føde og troet, at jeg var godt forberedt, men stod tilbage med en følelse af at være blevet kørt over. Det gav mig motivation til at finde ud af, hvad der var galt med fødsler, for det kunne da ikke være meningen, at det skulle være så svært.
Tre år senere oplevede jeg en AHA-fødsel. Jeg havde fået mod på at gøre det igen, men oplevede at jeg var ved at blive trukket ned i det samme spor som i første fødsel. I stedet for at stikke af lod jeg mig synke ned i min krop, og opdagede et sted, hvor smerterne trådte i baggrunden og fødslen fik fremgang. En oplevelse af flow og en tilstand, som jeg i dag kalder Meyermind.
Min tredje fødsel i 2014 var den fineste hjemmefødsel. Mine fødsler udviklede mig som menneske, kvinde og mor. Jeg lærte, at en fødsel ikke kun drejer sig om det, der er godt for barnet, og at empowerment findes i dem alle. Det blev min passion at vise vejen for andre.
Jeg arbejder i trygt samspil med jeres egen natur og sundhedsvæsenets tilbud. Jeg har specialiseret mig i smerteteori, traumeterapi og nervesystemsregulering - og kombinerer det med praktisk jordemoderfaglig erfaring.
Jeg er uddannet jordemoder og har taget imod flere hundrede familier på Herlev, Hvidovre, Rigshospitalet, ved hjemmefødsler og på privat fødeklinik. Jeg har arbejdet som Supernanny og ammerådgiver i Hong Kong og har international erfaring fra fødselskulturer i både Caribien og Asien.
Jeg arbejder altid med en kombination af høj faglighed og intuitiv fornemmelse, hvor mennesket er i centrum.
Siden 2018 har jeg haft privat jordemoderklinik og hjulpet tusindvis af familier med Meyermetoden. I dag holder jeg til i Kartoffelrækkerne i København, hvor jeg byder indenfor i en intim og tryg atmosfære, både til individuelle forløb og små hold.
Meyermetoden er i dag anerkendt på landets fødegange og blandt jordemoderstuderende. Metoden har også opnået international anerkendelse og er indtil videre undervist i Norge og USA. I 2024 lancerede jeg de første certificeringer af MeyerMidwives og begynder at brede metoden ud til nye fagområder.
Mit mål er at vise vejen til en fødsel, der opleves som tryg og styrkende, uanset om den ender naturligt, medicinsk eller ved operation. Forskning viser, at måden vi føder på, afspejler sig i forældreskabet: Når mænd oplever at være nyttige under fødslen, tager de den styrke med sig ind i rollen som far. Når kvinder mærker, at de kan mestre en fødsel, styrker det troen på, at de også kan klare amning og den første tid med barnet.
En tryg fødsel er derfor ikke kun en god start på livet for barnet, det er også en god start for barnets forældre.

Bogen
Heidi Meyer Vallentins bog er en fødselsforberedende brugsbog for kommende forældre. Den giver en overskuelig indsigt i fødslens faser, smertelindring og hvad man kan forvente, kombineret med konkrete redskaber som Meyertryk, vejrtrækningsøvelser og Meyermind.
Bogen er særligt tænkt som et partnerværktøj, hvor forældre lærer at samarbejde, så kvinden kan bevare roen og mestringen under fødslen. Den kan købes hos Meyermetoden eller hos din nærmeste boghandler.
Mød de skønne Meyerbabyer og -par og læs deres fødselsberetninger.
Find forklaringen på de mest brugte ord og termer på fødestuen.
Adrenalin er kroppens alarmstof. Det udløses ved følelsen af frygt eller fare og gør dig vågen og kampklar og i stand til at kæmpe eller flygte ved at prioritere blodtilførslen til de store muskelgrupper og hjernen. Dette kan medvirke, at adrenalin indskrænker ilttilførslen til livmoderen og dermed barnet. Adrenalin modvirker generelt oxytocin, men kan i overgangsfasen fremme oxytocin. Under fødslen kan adrenalin altså både spænde ben for fødslen og skubbe den det sidste stykke vej mod en afslutning.
På et tidspunkt vil veerne samle sig, og styrken intensiveres. Du vil kunne mærke veen i hele maven og i lænden, måske også i skeden. Vearbejdet vil kræve dit fulde fokus, også i pauserne.
Det er helt normalt at bløde, når moderkagen løsner sig, og livmoderen trækker sig sammen om det hul, den efterlader. Som regel klapper livmoderen hurtigt sammen, og blødningen aftager af sig selv.
I nogle tilfælde tager det længere tid, før livmoderen lukker sig sammen, og kvinden kan bløde mere. Blødningen kan være stille, men vedvarende, eller mere voldsom i starten.
Fælles for langt de fleste akutte blødninger er, at jordemoderen kan standse dem ved at trykke på maven og hjælpe livmoderen til at trække sig sammen. Hvis det ikke er nok, kan man få medicin, og i sjældne tilfælde er en udskrabning nødvendig. Den foregår på operationsstuen under bedøvelse og via skeden.
I Danmark dør ingen kvinder af blødning efter fødslen, fordi det er en tilstand, vi kan behandle effektivt. Det kan se akut ud, men vi har styr på det.
Bodyscan er en metode til at blive bevidst om det, der sker i kroppen. Du lærer at observere og arbejde med din krops signaler og acceptere dem, så du arbejder med kroppen og ikke imod den. I Meyermetoden fungerer trykkene som en fysisk bodyscan, som trykker afspændingen ned i kroppen, hvor den fødende bliver hjulpet til at scanne kroppen og blive i dens afspændthed, når kraften tager til under veerne.
Der findes fire grader af vaginale bristninger. Grad 1 er en rift i slimhinden eller i mellemkødet uden inddragelse af muskulatur. Grad to går dybere i muskulaturen men kan stadig være forholdsvist ukompliceret at hele. Grad 3 går ned til endetarmen og grad 4 igennem endetarmen. De to store bristningsrader bliver syet på operationstuen i effektiv bedøvelse, Jordemoderen kan vurdere at det er fordelagtigt med et fast pres mod dit mellemkød i pressefasen for at støtte og forebygge bristninger. Undersøgelser viser at det er lige godt med hands on og hands off og det vigtigste er at kvinden presser spontant og farten bremses tilsidst ved at gispe. Det skal jordemoderen nok hjælpe dig med at få styr på.
Endorfiner er kendt som kroppens egen morfin, og det har altså en smertelindrende effekt, men er derudover også med til at ændre kvindens mentale tilstand, idet hun bliver mere træt og sløret og derved nemmere går ind i den trancelignende tilstand, hvor vearbejdet fremmes. Derudover fremmer endorfiner udløsningen af dopamin, som er kroppens belønningshormon, der hjælper til tilknytning og tilfredshed med sig selv, fødslen og barnet.
En epiduralblokade er en form for medicinsk smertelindring, hvor et lille kateter føres ind i rygmarven. Her afgives en kontinuerlig strøm af medicin, som bedøver fra brystet til lænden. Det kan tage op til en time at få den lagt. Når den ligger korrekt, dæmper den smerterne markant, især i udvidelsesfasen.
En epidural kan være en stor hjælp, men den har også konsekvenser for fødslens forløb. Det er en god idé at forholde sig til fordele og ulemper på forhånd, så du kan tage et informeret valg, hvis situationen opstår under fødslen.
Pressetrang opstår når barnets hoved trykker på endetarmen. Som regel kan man altid presse spontant med på trangen, når den opstår og bare følge hvad der føles rigtigt i kroppen den første tid. Efter lidt tid vil jordemoderen tjekke om livmoderhalsen er fuldt åbent og barnet er kommet godt ned og hvis der er noget livmoderhals tilbage feks fordi barnet står lidt skævt, så vil jordemoderen guide dig til at gispe og du kan overveje en pudendusblokade, som kan tage trangen indtil barnet kommer længere ned.
Jordemoderen starter med at holde øje med barnets hjertelyd med en doptone, som er en lille mikrofon der sættes mod maven, der hvor barnets ryg befinder sig. Hvis der er indikation for yderligere overvågning. Hvis hun hører afvigelser i den normale hjerterytme eller der er sygdomme hos mor eller barn eller fødslen feks. skal stimuleres med vestimulation eller lindres med epidural vil der altid køre kontinuerlig overvågning med en CTG, som er to bælter på kvindens mave med henholdsvis et lydhovede og en vemåler. Ctg er det samme som at få kørt en strimmel og den giver et godt samlet billede af barnets ressourcer. Hvis der er indikation for øget sikkerhed kan man sætte en caputelektrode som er en lille spiral nål i barnets hovedskal. Hvis hjertelyden fortsat driller vil jordemoderen altid køre forløbet i tæt samarbejde med afdelingsjordemoder og læge, som vil være med til at afgøre om der evt. skal tages en skalp ph som vurderer barnets iltning og kan afgøre om barnet har brug for hjælp til hurtig forløsning.
Fødselsmodning er for mig ikke blot akupunktur eller hindeløsning, men en balancerende behandling af kvindens og dermed fødslens energi, ved samtaleterapi, fødselsforberedelse og stimulering af livmoder og barnets indstilling i bækkenet, ved rebozo og bækkenåbnende øvelser. Samt afspænding med Meyermetoden.
Grounding kan umiddelbart oversættes til ”jordforbindelse” og handler om at skabe fysisk og psykisk forankring, så der opstår ro og nærvær i din bevidsthed. Det handler også om at føle kroppen og blive i følelserne sammen med den, så oplevelser – f.eks. af smerte – ikke forstørres og forværres af tankemylder.
En hindeløsning stimulerer og kan virke igangsættende. Det kan gøres når livmoderen er moden og åbnet nok til en finger kan komme op og drejes imellem livmodermunden og hinderne omkring barnet. Jeg anbefaler og udfører ikke hindeløsninger til førstegangsfødende før minimum en uge over tid. Se fødselsmodning.
Fødslen er i bund og grund en hormonel proces. Hormonerne igangsætter fødslen og driver vearbejdet og fremgangen over de timer, som livmodermuskulaturen bruger til at åbne sig helt og bevæge barnet ned i bækkenet. Fødslens hormoner (oxytocin, endorfiner, adrenalin) virker i samspil med dine følelser og det miljø, du befinder dig. Du har derfor stor indvirkning på, hvordan de arbejder for dig.
Der er forskellige metoder for igangsættelser. Hvilken metode for igangsættelse, man vælger og hvornår, afhænger bl.a. af, hvor “moden” livmodermunden er. Her vil jordemoderen informere om mulighederne for at sætte fødslen i gang, som kan inkludere ballonkateter, medicinsk simulation i pilleform eller drop. Hvis livmoderen har åbnet sig nok, kan man nogle gange sætte fødsler i gang med en hindeløsning eller ved at tage vandet. En igangsættelse kan strække sig over mange dage eller gå meget hurtigt, når veerne først tager fat.
Jordemoderen indfører forsigtigt to fingre i vagina og mærker efter livmodermundens længde fast hed og åbning. Derudover vurderer hun barnets stand og tryk mod livmodermunden under veer og om der er vandafgang. Hun mærker også barnets hovedes indstilling i bækkenet og kan sammenholdt med kvindens smerteoplevelse og fødslens fremgang vurdere om fødslen skrider normalt frem og sammenholdt med barnets hjertelyd kan det give en god indikation for barnets ressourcer og fødslens sundhed.
Alle nyfødte tilbydes en indsprøjtning med K-vitamin lige efter fødslen. K-vitamin er vigtigt for blodets størkning og gives for at forebygge en meget sjælden, men alvorlig tilstand, hvor barnet kan få indre blødninger (fx i hjernen eller maven).
K-vitamin er en forebyggende behandling, som markant reducerer risikoen for blødninger. Du skal selv tage stilling til, om du ønsker, at dit barn får injektionen, om du vil vælge den orale løsning – eller om du helt vil fravælge behandlingen.
Det akutte kejsersnit kan være nødvendigt af forskellige årsager. Det kan være barnet, der har brug for at blive hurtigt forløst, eller det kan være fødslen, som ikke har fremgang. I nogle tilfælde kan det være kvinden, der har en sygdom. Der er forskellige grader af kejsersnit. Et kejsersnit under en fødsel kaldes altid for akut, men det sker ofte stille og roligt, idet barnet kan have det helt fint, selvom det ikke kan forløses vaginalt. Ved det super akutte kejsersnit foregår alt meget hurtigt og professionelt, så I kan få jeres barn ud i tide.
Klip i mellemkødet foregår kun på indikation, hvis barnet er truet af iltmangel eller for at undgå at en begyndende bristning er ved at gå mod endetarmen. Det er ret sjældent, at der klippes, da jordemoderen ofte kan skubbe barnet frem med Ridgens metode, som er et fremtræk af barnets hoved, hvis mellemkødet er meget stramt. På nogle fødegange bruges olie til at smidiggøre pressefasen.
Klyx er vigtigt ved træg fremgang, men kan undlades hvis fødslen har hurtig fremgang, da det kan være ret hårdt for kvinden at holde på lavement og veer i overgangsfasen. Ved fødslens opstart kan du få et afføringsmiddel i form af en væske, som indføres i endetarmen, kaldet klyx. Det kan hjælpe med at tømme tarmen, så der er bedre plads til, at barnet kan passere ned gennem fødselskanalen og det kan sætte skub i veerne. Derudover kan et klyx mindske afgang af afføring under presseveer. Har du en bekymring her, kan det være rart på forhånd at have taget stilling til, om du ønsker klyx.
Det kan blive nødvendigt at hjælpe barnet ud med sugekop, hvis veerne f.eks. er ineffektive, moren er udmattet, eller barnet bare har bedst af at komme hurtigt ud. Hvis livmoderen er helt åben, og barnet er forbi det smalleste sted i bækkenet, er der en mulighed for at forløse det vaginalt med brug af en sugekop. Det vurderer jordemoderen i samråd med lægen. Alternativet er så kejsersnit.
Mulige følger
En kopforløsning er som regel en sikker og hurtig måde at afslutte fødslen på, hvis der opstår behov. De fleste børn kommer sig hurtigt uden mén, og indgrebet bruges netop for at undgå større risici for mor eller barn.
I fødslens opstart er veerne som regel uregelmæssige med lange intervaller, der langsomt bliver kortere og kortere. De kan også starte med at være hyppige med korte intervaller, men ikke så kraftige i styrke.
Der findes forskellige muligheder for medicinsk smertelindring.
Panodil: smertestillende og febernedsættende.
Cocktail: kombination af smertestillende/afslappende piller, som gives på fødegangen i fødslens opstart.
Morfin: en indsprøjtning i låret, som virker afspændende og beroligende efter 20 minutter (skal være ude af systemet fire timer inden barnet fødes).
Lattergas: en gas, der virker afslappende og kan støtte en afspændende vejrtrækning.
Epidural: rygmarvsbedøvelse, som lammer hele maven og rygregionen.
Pudendusblokade: lokalbedøvende indsprøjtning, som bedøver bækken og skede.
Moderkagen er et midlertidigt organ, som er ansvarlig for at sende næring og ilt til din baby. Samtidig sørger den for at fjerne affaldsprodukterne igen . Moderkagen skal fødes efter barnet, da kroppen ikke skal bruge organet efter fødslen. Det er som regel uden ubehag, når den kommer af sig selv. I nogle tilfælde slipper moderkagen ikke selv og jordemoderen kan hjælpe med en aktiv forløsning for at forebygge blødningsrisiko.
Der findes forskellige muligheder for naturlig smertelindring.
Rebozo: mexicansk rysteteknik, hvor er fødselshjælper med et klæde ryster kvindens krop (hovedsageligt bækken) og derved opnår en lindrende afspænding og fremmer vejr og barnets indstiling i bækkenet.
Zoneterapi, akupressur og akupunktur: en stimulering af bestemte punkter til afspænding og hormonproduktion med tryk eller nåle.
Hypnose: en guidet vej til afspænding, som også reducerer stresshormoner.
Duft: aromaterapeutiske olier eller duftlys kan forstærke dit fokus på sansestimulation.
Musik: lyt til dit yndlings musik eller anden musik, der gør dig afslappet eller ændrer din sindstilstand.
Homøopati: naturmedicin baseret på fortyndede mineraler, planter- og dyreprodukter.
Varme, bruse- og karbad: varmepuder, klude opvredet i varmt vand og varme bade beroliger og afspænder.
Bevægelse og massage: forsinker og forvirrer smertesignaler.
Ingefærklude: klude dyppet i et opkog af koncenteret ingefær – lægges over maven og/eller lænd.
Barnet bevæger sig nedad i bækkenet, idet livmodermunden er næsten eller helt åben. Veerne blive kraftigere og længere, og der kan derfor også opstå kortere pauser og der kommer nye sensationer i nedtrængningsfasen, hvor barnet bevæger sig ned i den nederste del af bækkenet. Adrenalinet stiger og vækker kvinden af fødehormonernes døs og gør hende klar til at samarbejde med afslutningen på fødslen. Barnet vil begynde at trykke mere og mere på endetarmen, og trangen til at presse vil blive større. Måske kaster kvinden op eller føler afføringstrang og man taler om overgangsfasen som en transition fra udvidelsesveerne monotome gang til presseveernes mere aktive oplevelse.
Vehormonet, som også kaldes kærlighedshormonet, udløses ved berøring, kys og massage og får dig til at føle nydelse, velvære og tilknytning. Oxytocin er afgørende ved muskelsammentrækkende funktioner som orgasme, nys, mælkenedløb og veer, men også ved barnets uddrivelse gennem bækkenbundens muskulatur. Oxytocin skaber veer og har samtidig en smertelindrende effekt og hjælper altså både med at føde barnet og knytte mor og barn (og far) sammen samt fremme amning.
En del af det perifere nervesystem er det autonome nervesystem, som kan inddeles i det sympatiske og parasympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem gør kroppen klar til pressede og stressende situationer, mens det parasympatiske skaber ro og fred igen og dermed bringer balance i kroppen. Det parasympatiske system styrkes gennem vejrtrækningsøvelser og afspænding.
Barnet skal bevæge sig ned igennem bækkenets tre planer: bækkenindgang, midte og bund. Og som nævnt ovenover er bækkenets radius forskellig i de tre planer. Barnets hoved har også nogle mål, som er relevante for denne rotation. Afstanden fra øre til øre er smallere end længden fra pande til baghoved. Og issens omkreds er større end baghovedet. Barnets kranieknogler kan bevæge sig ind over hinanden, så hovedets diameter mindskes.
Bækkenet er fødselskanalen, som barnet skal rotere igennem under fødslens faser. Det har forskellige diametre, alt efter hvor i bækkenet man måler. I bækkenindgangen er det bredest i længden fra hoftekam til hoftekam, og i midten er det bredest på tværs fra forside til bagside, hvilket har en betydning for, hvordan barnet skal rotere for at bevæge sig igennem fødekanalen. Nederst sidder halebenet, som også er fleksibelt og kan give sig.
Presseveerne kan føles, som om de kommer rullende ind over din krop, som en bølge ned over maven og ned i endetarmen. Du vil måske føle en tiltagende trang til at trykke med på veen, og når du gør det, kan ve-oplevelsen ændre form. Fra at være en følelse i livmoderen kommer følelsen nu i skeden, og du kan mærke, at barnet rykker med på trykket, ligesom det spænder og giver sig i bunden. Pauserne i pressefasen kan blive længere, og overskuddet og kontakten til omverdenen kan komme tilbage. Mange kvinder har måske haft øjnene lukkede i timevis under udvidelsesveerne, men her i pressefasen kommer du ligesom ud af din fødselstrance og op til overfladen igen. Nu er det tid, og fødselshormonerne sender et skud adrenalin ud i kroppen for at mobilisere dine ressourcer og din motivation til at afslutte fødslen.
Også kaldet bistik er fordelagtige til uregelmæssige hoedstillinger da smerter over bækkenet fortil eller bagtil generer i pauser også. Bistik er ikke effektive, hvis kvinden i forvejen er meget angst og på vej ud af smertestigen.
Syntocinon er kunstigt Oxytocin – hormonet der laver veer og skaber grobund for tilknytning. Man tilbyder det efter fødslen, som en injektion i låret til kvinden, for at forebygge blødning og fremme forløsningen af moderkagen. Da det er en forebyggende behandling, skal du selv forholde dig til om du ønsker behandlingen som anbefalet eller kun ved behov. Hvis du bløder vil du få det som led i at stoppe blødningen. Det er det samme der er i et vestimulerende drop, efter fødslen får du det bare direkte i musklen.
Mulige ulemper/risici
Hvis du bløder for meget, får du altid Syntocinon som behandling. Det valg, du skal tage stilling til, er, om du ønsker injektionen forebyggende (som anbefalet) – eller kun ved behov . Begge dele er fagligt forsvarlige valg.
Jordemoderen mærker på livmoderen, hvilken sidestilling barnet står i, hvor stor barnet er, om det er i en hovedstilling og hvor dybt det står i bækkenet. Det sammenholdt med veer og livmoderens åbning og kvindens udtryk indikerer fødslens fremgang og sundhed.
Inde i livmoderen er barnet omgivet af vand og fosterhinder. Fødslen kan gå i gang ved, at der går hul på disse hinder. Du vil ikke være i tvivl, hvis vandet strømmer ud. Men det er også naturligt at komme i tvivl om, hvorvidt du har en sivende vandafgang eller om det er en lomme af udflåd eller forvand, der gør bukserne våde. Vandet bliver ved at sive ud da der hele tiden dannes nyt fostervand. Vandet er klart og kan være blodtilblandet. Hvis det er grønt kan det være tegn på at barnet er stresset. Fødende opfordres altid til at ringe ind og få vejledning ved vandafgang.
Foregår med et drop med kunstigt oxytocin, der skrues langsomt op, til du får 5 veer pr ti min, som er maximalt hvad din livmoder også selv kan lave. Veerne kan føles lidt mere markante, da medicinen stimulerer livmoderen mere syntetisk, men vestimulering kan samtidig støtte en træt livmoder, ved meget fostervand eller en uregelmæssig hovedstilling.
Har du mere end fem veer på 10 minutter, er der tale om hyperaktiv veaktivitet eller vestorm, hvilket er en uønsket tilstand for både mor og barn, som kan behandles med vehæmmende medicin. Nogle gange har kvinden selv en oplevelse af at have vestorm, selv om der reelt ikke er over fem veer på ti minutter. Det kan hænge sammen med, at hun oplever, at veen ikke giver slip, og at hun har ondt i pauserne.
Vesvækkelse er en naturlig del af fødslens normale forløb og kan forekomme på forskellige tidspunkter i fødslen af forskellige årsager. Det kan for eksempel være i forbindelse med nedtrængningsfasen, hvor vesvækkelsen har den gavnlige effekt, at kvinden får en pause til at samle nye kræfter og mod inden pressefasen. Barnets hoved får også tid til at ændre form, så det passer til det benede bækken. Vesvækkelse kan også forekomme, hvis den fødende er angst, dehydreret, mangler næring eller at tømme blæren.
MeyerMidwives
Mød Sanne, Lykke, Julie og Tone - jordemødre uddannet i Meyermetoden, som tilbyder metoden i egen praksis og på hospitaler.
Se MeyerMidwives →Find svar på de mest almindelige spørgsmål om Meyermetoden.
Meyermetoden er en nervesystemsinformeret tilgang til fødselsforberedelse, udviklet af jordemoder Heidi Meyer. Metoden kombinerer viden om kroppens nervesystem med konkrete teknikker til ro, samarbejde og styrke - før, under og efter fødslen.
Metoden er for alle, der ønsker en tryg og forberedt fødsel - uanset om det er første gang, du skal føde, du har født før, planlægger kejsersnit eller ønsker et privat forløb. Par er velkomne, og du behøver ikke have erfaring med mindfulness eller yoga.
Ja. Sygeforsikring danmark giver tilskud til jordemoderrelaterede ydelser hos os - bl.a. holdforløb, konsultationer og visse forløb. Det præcise beløb afhænger af jeres gruppe og dækning. Kontakt danmark eller spørg os ved booking, så vi kan guide jer.
Holdforløb foregår i gruppe med andre par og giver både faglig viden og fællesskab. Privat forløb er skræddersyet til jer som par og kan tilpasses jeres behov, historie og tidsplan - fx ved fødselsangst, tidligere traumatisk fødsel eller særlige ønsker.
1. Er I i tvivl, kan I booke en gratis telefonsamtale (20 min) eller en indledende session. Den indledende session afklarer jeres udgangspunkt og giver en anbefaling til forløb. Prisen kan trækkes fra, hvis I bagefter vælger et forløb.
2. Vil I bare booke én session ad gangen - uden et samlet forløb - så book en efterfølgende session.
3. Ved I allerede hvilket forløb I vil have, behøver I ikke booke indledende session først.
Det anbefaler vi varmt, men det er ikke et krav. I kan deltage alene - eller medbringe mor, søster, veninde eller en anden, der skal støtte dig, som jeres partner i forløbet. Meyermetoden lægger vægt på samarbejde og giver den medlevende konkrete redskaber til at støtte dig under fødslen. Partneren deltager gratis på holdforløb.
De fleste starter mellem uge 28 og 32, men du er velkommen tidligere eller senere. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl om timing - vi hjælper dig med at finde det rigtige forløb.
De fleste forløb foregår fysisk i København, men enkelte tilbud kan arrangeres online eller som hybrid. Spørg ved booking, hvis du har særlige behov.
Ja. Meyermetoden handler om nervesystem, ro og mental forberedelse - ikke kun vaginal fødsel. Vi arbejder også med kejsersnitsforberedelse, så du og din partner føler jer trygge og forberedte.
Flowrelease er en af Meyermetodens centrale teknikker - en blid, struktureret afspænding der hjælper kroppen til at slippe spændinger og finde ro. Teknikken kan bruges i graviditeten, under fødslen og i det tidlige forældreskab.
Ja. Under Baby og efterfødsel finder du ammevejledning, babyregulering og parterapi - alt sammen med samme nervesystemsfokus som i fødselsforberedelsen.
Alle fødselsforberedelsesforløb inkluderer Meyers Guide som kursuskompendium og bogen Meyermetoden (1 stk. pr. familie) ved første session - på hold og privat. I får også lydøvelser, adgang til introduktionswebinar og Meyermetodens Facebookgruppe.
Klik på Book i menuen for at se ledige tider og ydelser. Du kan også booke direkte via holdoversigten på forsiden, når der er kommende hold.
Afbud skal ske senest 48 timer før aftalen for individuelle konsultationer. Ved afbud opkræves et administrationsgebyr på 250 kr. Ved senere afbud eller udeblivelse kan det fulde beløb opkræves. For hold gælder særlige vilkår - se vores handelsbetingelser eller kontakt os ved spørgsmål.
Vi holder til på Høyensgade 1, 2100 København Ø. Der er gode muligheder for offentlig transport, og begrænset gade- og pladsparkering i området.
MeyerMidwives er jordemødre og fødselshjælpere, der er uddannet i Meyermetoden og tilbyder metoden i egen praksis eller på hospitaler. Læs mere under Certificerede MeyerMidwives.
Skriv til info@meyermetoden.dk eller ring på +45 26 74 02 01. Vi svarer normalt inden for 1-2 hverdage.