Styrket: før, under og efter

Adrenalin er kroppens alarmstof. Det udløses ved følelsen af frygt eller fare og gør dig vågen og kampklar og i stand til at kæmpe eller flygte ved at prioritere blodtilførslen til de store muskelgrupper og hjernen. Dette kan medvirke, at adrenalin indskrænker ilttilførslen til livmoderen og dermed barnet. Adrenalin modvirker generelt oxytocin, men kan i overgangsfasen fremme oxytocin. Under fødslen kan adrenalin altså både spænde ben for fødslen og skubbe den det sidste stykke vej mod en afslutning.

Generelt vil jordemoderen vente med at lægge an til afnavling af barnet til barnet er ”landet” og har fået godt gang i vejrtrækningen og lungekredsløbet. Wait for white, betyder at man kan vente til navlesnoren er hvid og alt blod er løbet over i barnet før man klipper navlesnoren. Far bliver altid spurgt om han ønsker at klippe navlesnoren.

På et tidspunkt vil veerne samle sig, og styrken intensiveres. Du vil kunne mærke veen i hele maven og i lænden, måske også i skeden. Vearbejdet vil kræve dit fulde fokus, også i pauserne.

Den Bio Psyko Sociale smerteteori giver indblik i, hvordan hjernen opfatter signaler fra krop, psyke og samspil og omsætter det til smerteudtryk. Hjernen skaber smerte baseret på vurderingen af trygheden i de ressourcer der er til stede og ud fra trusselniveauet i omgivelserne. Meyermetoden arbejder ud fra denne tilgang ved at klæde jer på Bio Psyko Socialt med både fysiske teknikker, viden og strategier til regulering af nervesystemet og hvordan et godt partnerskab kan påvirke smerteoplevelsen.

Det er helt normalt at bløde, når moderkagen løsner sig, og livmoderen trækker sig sammen om det hul, den efterlader. Som regel klapper livmoderen hurtigt sammen, og blødningen aftager af sig selv.

I nogle tilfælde tager det længere tid, før livmoderen lukker sig sammen, og kvinden kan bløde mere. Blødningen kan være stille, men vedvarende, eller mere voldsom i starten.

Fælles for langt de fleste akutte blødninger er, at jordemoderen kan standse dem ved at trykke på maven og hjælpe livmoderen til at trække sig sammen. Hvis det ikke er nok, kan man få medicin, og i sjældne tilfælde er en udskrabning nødvendig. Den foregår på operationsstuen under bedøvelse og via skeden.

I Danmark dør ingen kvinder af blødning efter fødslen, fordi det er en tilstand, vi kan behandle effektivt. Det kan se akut ud, men vi har styr på det.

Bodyscan er en metode til at blive bevidst om det, der sker i kroppen. Du lærer at observere og arbejde med din krops signaler og acceptere dem, så du arbejder med kroppen og ikke imod den. I Meyermetoden fungerer trykkene som en fysisk bodyscan, som trykker afspændingen ned i kroppen, hvor den fødende bliver hjulpet til at scanne kroppen og blive i dens afspændthed, når kraften tager til under veerne.

Der findes fire grader af vaginale bristninger. Grad 1 er en rift i slimhinden eller i mellemkødet uden inddragelse af muskulatur. Grad to går dybere i muskulaturen men kan stadig være forholdsvist ukompliceret at hele. Grad 3 går ned til endetarmen og grad 4 igennem endetarmen. De to store bristningsrader bliver syet på operationstuen i effektiv bedøvelse, Jordemoderen kan vurdere at det er fordelagtigt med et fast pres mod dit mellemkød i pressefasen for at støtte og forebygge bristninger. Undersøgelser viser at det er lige godt med hands on og hands off og det vigtigste er at kvinden presser spontant og farten bremses tilsidst ved at gispe. Det skal jordemoderen nok hjælpe dig med at få styr på.

Endorfiner er kendt som kroppens egen morfin, og det har altså en smertelindrende effekt, men er derudover også med til at ændre kvindens mentale tilstand, idet hun bliver mere træt og sløret og derved nemmere går ind i den trancelignende tilstand, hvor vearbejdet fremmes. Derudover fremmer endorfiner udløsningen af dopamin, som er kroppens belønningshormon, der hjælper til tilknytning og tilfredshed med sig selv, fødslen og barnet.

En epiduralblokade er en form for medicinsk smertelindring, hvor et lille kateter føres ind i rygmarven. Her afgives en kontinuerlig strøm af medicin, som bedøver fra brystet til lænden. Det kan tage op til en time at få den lagt. Når den ligger korrekt, dæmper den smerterne markant, især i udvidelsesfasen.

Fordele

• Meget effektiv smertelindring under fødslen
• Kan være en god hjælp ved lange, smertefulde eller komplicerede fødsler
• Giver mulighed for at hvile, hvis kræfterne er ved at slippe op
• Rutinebehandling i Danmark, udført af erfarne anæstesilæger

Mulige ulemper/risici

• Kan give bivirkninger som feber, blodtryksfald, hovedpine, kløe og midlertidig blærelammelse så du skal have kateter
• Kan forlænge fødslens pressefase og øge behovet for indgreb (fx cup/kejsersnit)
• Nogle oplever, at virkningen ikke dækker helt, eller at epiduralen virker skævt
• Kvinden mister ofte mobilitet og mulighed for at skifte stilling frit
• Det kan være sværere at mærke presseveerne og dermed kræve mere guidning

Kort sagt

En epidural kan være en stor hjælp, men den har også konsekvenser for fødslens forløb. Det er en god idé at forholde sig til fordele og ulemper på forhånd, så du kan tage et informeret valg, hvis situationen opstår under fødslen.

Pressetrang opstår når barnets hoved trykker på endetarmen. Som regel kan man altid presse spontant med på trangen, når den opstår og bare følge hvad der føles rigtigt i kroppen den første tid. Efter lidt tid vil jordemoderen tjekke om livmoderhalsen er fuldt åbent og barnet er kommet godt ned og hvis der er noget livmoderhals tilbage feks fordi barnet står lidt skævt, så vil jordemoderen guide dig til at gispe og du kan overveje en pudendusblokade, som kan tage trangen indtil barnet kommer længere ned.

Jordemoderen starter med at holde øje med barnets hjertelyd med en doptone, som er en lille mikrofon der sættes mod maven, der hvor barnets ryg befinder sig. Hvis der er indikation for yderligere overvågning. Hvis hun hører afvigelser i den normale hjerterytme eller der er sygdomme hos mor eller barn eller fødslen feks. skal stimuleres med vestimulation eller lindres med epidural vil der altid køre kontinuerlig overvågning med en CTG, som er to bælter på kvindens mave med henholdsvis et lydhovede og en vemåler. Ctg er det samme som at få kørt en strimmel og den giver et godt samlet billede af barnets ressourcer. Hvis der er indikation for øget sikkerhed kan man sætte en caputelektrode som er en lille spiral nål i barnets hovedskal. Hvis hjertelyden fortsat driller vil jordemoderen altid køre forløbet i tæt samarbejde med afdelingsjordemoder og læge, som vil være med til at afgøre om der evt. skal tages en skalp ph som vurderer barnets iltning og kan afgøre om barnet har brug for hjælp til hurtig forløsning.

Fødselsmodning er for mig ikke blot akupunktur eller hindeløsning, men en balancerende behandling af kvindens og dermed fødslens energi, ved samtaleterapi, fødselsforberedelse og stimulering af livmoder og barnets indstilling i bækkenet, ved rebozo og bækkenåbnende øvelser. Samt afspænding med Meyermetoden.

Grounding kan umiddelbart oversættes til ”jordforbindelse” og handler om at skabe fysisk og psykisk forankring, så der opstår ro og nærvær i din bevidsthed. Det handler også om at føle kroppen og blive i følelserne sammen med den, så oplevelser – f.eks. af smerte – ikke forstørres og forværres af tankemylder.

En hindeløsning stimulerer og kan virke igangsættende. Det kan gøres når livmoderen er moden og åbnet nok til en finger kan komme op og drejes imellem livmodermunden og hinderne omkring barnet. Jeg anbefaler og udfører ikke hindeløsninger til førstegangsfødende før minimum en uge over tid. Se fødselsmodning.

Fødslen er i bund og grund en hormonel proces. Hormonerne igangsætter fødslen og driver vearbejdet og fremgangen over de timer, som livmodermuskulaturen bruger til at åbne sig helt og bevæge barnet ned i bækkenet. Fødslens hormoner (oxytocin, endorfiner, adrenalin) virker i samspil med dine følelser og det miljø, du befinder dig. Du har derfor stor indvirkning på, hvordan de arbejder for dig.

Der er forskellige metoder for igangsættelser. Hvilken metode for igangsættelse, man vælger og hvornår, afhænger bl.a. af, hvor “moden” livmodermunden er. Her vil jordemoderen informere om mulighederne for at sætte fødslen i gang, som kan inkludere ballonkateter, medicinsk simulation i pilleform eller drop. Hvis livmoderen har åbnet sig nok, kan man nogle gange sætte fødsler i gang med en hindeløsning eller ved at tage vandet. En igangsættelse kan strække sig over mange dage eller gå meget hurtigt, når veerne først tager fat.

Jordemoderen indfører forsigtigt to fingre i vagina og mærker efter livmodermundens længde fast hed og åbning. Derudover vurderer hun barnets stand og tryk mod livmodermunden under veer og om der er vandafgang. Hun mærker også barnets hovedes indstilling i bækkenet og kan sammenholdt med kvindens smerteoplevelse og fødslens fremgang vurdere om fødslen skrider normalt frem og sammenholdt med barnets hjertelyd kan det give en god indikation for barnets ressourcer og fødslens sundhed.

Alle nyfødte tilbydes en indsprøjtning med K-vitamin lige efter fødslen. K-vitamin er vigtigt for blodets størkning og gives for at forebygge en meget sjælden, men alvorlig tilstand, hvor barnet kan få indre blødninger (fx i hjernen eller maven).

Fordele

• Forebygger risikoen for alvorlige indre blødninger hos nyfødte
• En enkelt dosis beskytter barnet i flere måneder
• Er en rutinebehandling i Danmark og mange andre lande

Mulige ulemper/overvejelser

• Indsprøjtningen kan give ømhed på låret, hvor den gives
• Enkelte forældre foretrækker at give K-vitamin som oral behandling (dråber), men her kræves flere doser over tid, og virkningen afhænger af, om barnet kan optage vitaminen
• Da risikoen for blødninger er lille, vælger nogle forældre at fravælge injektionen – men det betyder også, at barnet ikke har samme beskyttelse

Kort sagt

K-vitamin er en forebyggende behandling, som markant reducerer risikoen for blødninger. Du skal selv tage stilling til, om du ønsker, at dit barn får injektionen, om du vil vælge den orale løsning – eller om du helt vil fravælge behandlingen.

Det akutte kejsersnit kan være nødvendigt af forskellige årsager. Det kan være barnet, der har brug for at blive hurtigt forløst, eller det kan være fødslen, som ikke har fremgang. I nogle tilfælde kan det være kvinden, der har en sygdom. Der er forskellige grader af kejsersnit. Et kejsersnit under en fødsel kaldes altid for akut, men det sker ofte stille og roligt, idet barnet kan have det helt fint, selvom det ikke kan forløses vaginalt. Ved det super akutte kejsersnit foregår alt meget hurtigt og professionelt, så I kan få jeres barn ud i tide.

Klip i mellemkødet foregår kun på indikation, hvis barnet er truet af iltmangel eller for at undgå at en begyndende bristning er ved at gå mod endetarmen. Det er ret sjældent, at der klippes, da jordemoderen ofte kan skubbe barnet frem med Ridgens metode, som er et fremtræk af barnets hoved, hvis mellemkødet er meget stramt. På nogle fødegange bruges olie til at smidiggøre pressefasen.

Klyx er vigtigt ved træg fremgang, men kan undlades hvis fødslen har hurtig fremgang, da det kan være ret hårdt for kvinden at holde på lavement og veer i overgangsfasen. Ved fødslens opstart kan du få et afføringsmiddel i form af en væske, som indføres i endetarmen, kaldet klyx. Det kan hjælpe med at tømme tarmen, så der er bedre plads til, at barnet kan passere ned gennem fødselskanalen og det kan sætte skub i veerne. Derudover kan et klyx mindske afgang af afføring under presseveer. Har du en bekymring her, kan det være rart på forhånd at have taget stilling til, om du ønsker klyx.

• Proceduren vurderes generelt som sikker for både mor og barn .
• Risikoen for alvorlige komplikationer er meget lille.

• Barnet kan få en hævelse eller et blåt mærke i hovedbunden, som typisk forsvinder af sig selv i løbet af få dage.
• I sjældne tilfælde kan der opstå rifter eller små blødninger under huden.
• For mor kan der være øget risiko for bristninger eller behov for syninger.

Det kan blive nødvendigt at hjælpe barnet ud med sugekop, hvis veerne f.eks. er ineffektive, moren er udmattet, eller barnet bare har bedst af at komme hurtigt ud. Hvis livmoderen er helt åben, og barnet er forbi det smalleste sted i bækkenet, er der en mulighed for at forløse det vaginalt med brug af en sugekop. Det vurderer jordemoderen i samråd med lægen. Alternativet er så kejsersnit.

Mulige følger

En kopforløsning er som regel en sikker og hurtig måde at afslutte fødslen på, hvis der opstår behov. De fleste børn kommer sig hurtigt uden mén, og indgrebet bruges netop for at undgå større risici for mor eller barn.

I fødslens opstart er veerne som regel uregelmæssige med lange intervaller, der langsomt bliver kortere og kortere. De kan også starte med at være hyppige med korte intervaller, men ikke så kraftige i styrke.

Der findes forskellige muligheder for medicinsk smertelindring.

Panodil: smertestillende og febernedsættende.

Cocktail: kombination af smertestillende/afslappende piller, som gives på fødegangen i fødslens opstart.

Morfin: en indsprøjtning i låret, som virker afspændende og beroligende efter 20 minutter (skal være ude af systemet fire timer inden barnet fødes).

Lattergas: en gas, der virker afslappende og kan støtte en afspændende vejrtrækning.

Epidural: rygmarvsbedøvelse, som lammer hele maven og rygregionen.

Pudendusblokade: lokalbedøvende indsprøjtning, som bedøver bækken og skede.

Moderkagen er et midlertidigt organ, som er ansvarlig for at sende næring og ilt til din baby. Samtidig sørger den for at fjerne affaldsprodukterne igen . Moderkagen skal fødes efter barnet, da kroppen ikke skal bruge organet efter fødslen. Det er som regel uden ubehag, når den kommer af sig selv. I nogle tilfælde slipper moderkagen ikke selv og jordemoderen kan hjælpe med en aktiv forløsning for at forebygge blødningsrisiko.

Der findes forskellige muligheder for naturlig smertelindring.

Rebozo: mexicansk rysteteknik, hvor er fødselshjælper med et klæde ryster kvindens krop (hovedsageligt bækken) og derved opnår en lindrende afspænding og fremmer vejr og barnets indstiling i bækkenet.

Zoneterapi, akupressur og akupunktur: en stimulering af bestemte punkter til afspænding og hormonproduktion med tryk eller nåle.

Hypnose: en guidet vej til afspænding, som også reducerer stresshormoner.

Duft: aromaterapeutiske olier eller duftlys kan forstærke dit fokus på sansestimulation.

Musik: lyt til dit yndlings musik eller anden musik, der gør dig afslappet eller ændrer din sindstilstand.

Homøopati: naturmedicin baseret på fortyndede mineraler, planter- og dyreprodukter.

Varme, bruse- og karbad: varmepuder, klude opvredet i varmt vand og varme bade beroliger og afspænder.

Bevægelse og massage: forsinker og forvirrer smertesignaler.

Ingefærklude: klude dyppet i et opkog af koncenteret ingefær – lægges over maven og/eller lænd.

Barnet bevæger sig nedad i bækkenet, idet livmodermunden er næsten eller helt åben. Veerne blive kraftigere og længere, og der kan derfor også opstå kortere pauser og der kommer nye sensationer i nedtrængningsfasen, hvor barnet bevæger sig ned i den nederste del af bækkenet. Adrenalinet stiger og vækker kvinden af fødehormonernes døs og gør hende klar til at samarbejde med afslutningen på fødslen. Barnet vil begynde at trykke mere og mere på endetarmen, og trangen til at presse vil blive større. Måske kaster kvinden op eller føler afføringstrang og man taler om overgangsfasen som en transition fra udvidelsesveerne monotome gang til presseveernes mere aktive oplevelse.

Vehormonet, som også kaldes kærlighedshormonet, udløses ved berøring, kys og massage og får dig til at føle nydelse, velvære og tilknytning. Oxytocin er afgørende ved muskelsammentrækkende funktioner som orgasme, nys, mælkenedløb og veer, men også ved barnets uddrivelse gennem bækkenbundens muskulatur. Oxytocin skaber veer og har samtidig en smertelindrende effekt og hjælper altså både med at føde barnet og knytte mor og barn (og far) sammen samt fremme amning.

En del af det perifere nervesystem er det autonome nervesystem, som kan inddeles i det sympatiske og parasympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem gør kroppen klar til pressede og stressende situationer, mens det parasympatiske skaber ro og fred igen og dermed bringer balance i kroppen. Det parasympatiske system styrkes gennem vejrtrækningsøvelser og afspænding.

Barnet skal bevæge sig ned igennem bækkenets tre planer: bækkenindgang, midte og bund. Og som nævnt ovenover er bækkenets radius forskellig i de tre planer. Barnets hoved har også nogle mål, som er relevante for denne rotation. Afstanden fra øre til øre er smallere end længden fra pande til baghoved. Og issens omkreds er større end baghovedet. Barnets kranieknogler kan bevæge sig ind over hinanden, så hovedets diameter mindskes.

Bækkenet er fødselskanalen, som barnet skal rotere igennem under fødslens faser. Det har forskellige diametre, alt efter hvor i bækkenet man måler. I bækkenindgangen er det bredest i længden fra hoftekam til hoftekam, og i midten er det bredest på tværs fra forside til bagside, hvilket har en betydning for, hvordan barnet skal rotere for at bevæge sig igennem fødekanalen. Nederst sidder halebenet, som også er fleksibelt og kan give sig.

Presseveerne kan føles, som om de kommer rullende ind over din krop, som en bølge ned over maven og ned i endetarmen. Du vil måske føle en tiltagende trang til at trykke med på veen, og når du gør det, kan ve-oplevelsen ændre form. Fra at være en følelse i livmoderen kommer følelsen nu i skeden, og du kan mærke, at barnet rykker med på trykket, ligesom det spænder og giver sig i bunden. Pauserne i pressefasen kan blive længere, og overskuddet og kontakten til omverdenen kan komme tilbage. Mange kvinder har måske haft øjnene lukkede i timevis under udvidelsesveerne, men her i pressefasen kommer du ligesom ud af din fødselstrance og op til overfladen igen. Nu er det tid, og fødselshormonerne sender et skud adrenalin ud i kroppen for at mobilisere dine ressourcer og din motivation til at afslutte fødslen.

Også kaldet bistik er fordelagtige til uregelmæssige hoedstillinger da smerter over bækkenet fortil eller bagtil generer i pauser også. Bistik er ikke effektive, hvis kvinden i forvejen er meget angst og på vej ud af smertestigen.

Syntocinon er kunstigt Oxytocin – hormonet der laver veer og skaber grobund for tilknytning. Man tilbyder det efter fødslen, som en injektion i låret til kvinden, for at forebygge blødning og fremme forløsningen af moderkagen. Da det er en forebyggende behandling, skal du selv forholde dig til om du ønsker behandlingen som anbefalet eller kun ved behov. Hvis du bløder vil du få det som led i at stoppe blødningen. Det er det samme der er i et vestimulerende drop, efter fødslen får du det bare direkte i musklen.

Fordele

• Mindsker risikoen for kraftig blødning efter fødslen (postpartum blødning)
• Hjælper livmoderen til at trække sig hurtigt sammen
• Får som regel moderkagen til at løsne sig hurtigere og mere ukompliceret
• Er en rutinebehandling i Danmark, anbefalet af Sundhedsstyrelsen

• Kortvarige bivirkninger som kvalme, hovedpine eller rysten
• Nogle studier har vist sammenhænge mellem brug af syntetisk oxytocin og en sværere start på amningen eller kortere ammeperiode
• Der er også set mulige sammenhænge med tidlig mor-barn-tilknytning, men forskningen er ikke entydig, og andre faktorer spiller også ind
• Da det er en rutinebehandling, får nogle kvinder det uden egentlig behov – her kan du vælge “kun hvis jeg bløder”

Mulige ulemper/risici

Kort sagt

Hvis du bløder for meget, får du altid Syntocinon som behandling. Det valg, du skal tage stilling til, er, om du ønsker injektionen forebyggende (som anbefalet) – eller kun ved behov . Begge dele er fagligt forsvarlige valg.

Jordemoderen mærker på livmoderen, hvilken sidestilling barnet står i, hvor stor barnet er, om det er i en hovedstilling og hvor dybt det står i bækkenet. Det sammenholdt med veer og livmoderens åbning og kvindens udtryk indikerer fødslens fremgang og sundhed.

Inde i livmoderen er barnet omgivet af vand og fosterhinder. Fødslen kan gå i gang ved, at der går hul på disse hinder. Du vil ikke være i tvivl, hvis vandet strømmer ud. Men det er også naturligt at komme i tvivl om, hvorvidt du har en sivende vandafgang eller om det er en lomme af udflåd eller forvand, der gør bukserne våde. Vandet bliver ved at sive ud da der hele tiden dannes nyt fostervand. Vandet er klart og kan være blodtilblandet. Hvis det er grønt kan det være tegn på at barnet er stresset. Fødende opfordres altid til at ringe ind og få vejledning ved vandafgang.

Foregår med et drop med kunstigt oxytocin, der skrues langsomt op, til du får 5 veer pr ti min, som er maximalt hvad din livmoder også selv kan lave. Veerne kan føles lidt mere markante, da medicinen stimulerer livmoderen mere syntetisk, men vestimulering kan samtidig støtte en træt livmoder, ved meget fostervand eller en uregelmæssig hovedstilling.

Har du mere end fem veer på 10 minutter, er der tale om hyperaktiv veaktivitet eller vestorm, hvilket er en uønsket tilstand for både mor og barn, som kan behandles med vehæmmende medicin. Nogle gange har kvinden selv en oplevelse af at have vestorm, selv om der reelt ikke er over fem veer på ti minutter. Det kan hænge sammen med, at hun oplever, at veen ikke giver slip, og at hun har ondt i pauserne.

Vesvækkelse er en naturlig del af fødslens normale forløb og kan forekomme på forskellige tidspunkter i fødslen af forskellige årsager. Det kan for eksempel være i forbindelse med nedtrængningsfasen, hvor vesvækkelsen har den gavnlige effekt, at kvinden får en pause til at samle nye kræfter og mod inden pressefasen. Barnets hoved får også tid til at ændre form, så det passer til det benede bækken. Vesvækkelse kan også forekomme, hvis den fødende er angst, dehydreret, mangler næring eller at tømme blæren.