ANNE KATRINES KEJSERSNIT
Her kommer Anne Katrines beretning om to fødsler med henholdsvis akut og planlagt kejsersnit samt hendes erfaring med at være forberedt med Meyermetoden til anden fødsel.
Første fødsel endt i Akut kejsersnit
Jeg fødte i 2015 vores første søn ved et akut kejsersnit pga. manglende progression i min fødsel. De forsøgte i 4 dage på at sætte mig i gang, men jeg var ikke klar og min baby stod højt over bækkenindgangen. Han havde stået ustabilt under hele graviditeten, både på tværs og i UK, og var blevet vendt 38+1 dagen inden igangsættelse.
Gravid igen og masser af forberedelse
Jeg blev så gravid igen i december 2018, og var spændt på, hvordan lillebror i maven ville ‘opføre’ sig. Om han også ville stå i UK eller på tværs. I uge 28 stod lillebror i tværleje, da jeg var ved jordemoder, og jeg begyndte at frygte samme forløb som i 2015. Jeg bookede derfor et privat kursus i fødselsforberedelse efter spinning babies teknikkerne og købte samtidig din bog.
Det første kapitel i din bog hulkede jeg mig igennem. Det var enormt hårdt at læse, hvordan kvinderne var blevet hjulpet, når jeg selv sad med følelsen af, at have ligget på langs i 2 døgn med vedrop uden fremgang og uden en baby, der trængte ned i bækkenet uden nogen særlig hjælp. Jeg følte mig ganske enkelt svigtet i min første fødsel, jo klogere jeg blev.
Både min kæreste og jeg læste i bogen, vi øvede Meyertrykkene, vi lavede Rebozo, og jeg lavede spinning babies øvelser næsten hver dag. Vi lavede en playliste med gode fødesange, og vi talte om alt det, der skulle øge oxytocinen, og hvordan vi skulle arbejde med at få vores baby til verden.
Fødslen kompliceret af højt blodtryk
I både min første graviditet og i denne har jeg haft for højt blodtryk og blevet holdt godt øje med. Jeg var klogere denne gang, og derfor ville jeg gerne vente så længe som mulig mht. igangsættelse. Da jeg var 38+3, anbefalede de mig virkelig at gå med til igangsættelse, fordi mit blodtryk var støt stigende og krævede nu medicin. Lillebror stod på hovedet, og “så dybt at jeg ikke skulle lægge mig ned hvis vandet gik”, så jeg sagde ja. Vi skulle komme ind dagen efter om aftenen for at få lagt et ballonkateter, så de dagen efter det kunne tage vandet.
Vi var klar, vi var spændte, og vi snakkede om alt det, vi ville gøre i perioden, fra de tog vandet for at sætte skub i de naturlige veer.
Da vi kom ind om fredagen til igangsættelse, får jeg lige tjekket at lillebror stadig står med hovedet ned af – tjek! Vi skal så lige gå over i et andet rum lidt længere nede, hvor lægerne venter for at lægge ballonkateteret. Vi går måske 20 meter, og lægen vil lige scanne for at være 100% sikker på, at det nu også er hovedet, der vender ned.
Baby har vendt sig
De var to læger, og den unge lægger ud, og hun leder lidt, og jeg får spurgt, “er der ikke et hoved?”. Overlægen tager over og finder fødder i bækkenindgangen, hovedet i venstre side og numsen i højre. Det var et kæmpe chok for mig, og jeg siger “så kan du godt tage at få ham vendt!”.
På 10 minutter og en kort gåtur har han vendt sig fra hovedstilling til tværleje. Lægen siger, hun kun vil vende ham, hvis de kan tage vandet – hvilket hun ikke forventer, så hun foreslår, at de booker tid til kejsersnit i næste uge. Jeg blev så ked af det.
Jeg blev undersøgt, og vores jordemoder konstaterer at man nok godt kan tage vandet, men at forholdene ikke er gode. Så hun vil ikke gøre det.
Pga mit blodtryk, skulle jeg ikke vente til næste uge, så de foreslog kejsersnit enten om aftenen eller lørdag morgen. Jeg kunne ikke overskue det skulle være allerede om aftenen, så vi sagde det måtte vente til lørdag. Jeg var SÅ ked af det.
Lørdag
Under mit kejsersnit i 2015 fik jeg et blodtryksfald af bedøvelsen og fik det rigtig dårligt. Det ville de prøve at undgå denne gang og var klar med medicin for at undgå det.
Et forberedt Kejsersnit
Så kl 11:23 3/8 kom vores lillebror til verden ved et planlagt kejsersnit – 4410 og 52cm. Han fik sen afnavnling, mens de hyggesludrede og stemningen var ret afslappet og god. Jeg fik ham hudmodhud med det samme, og selvom de gjorde, alt de kunne for at holde mit blodtryk oppe, lykkedes det ikke helt, og jeg fik det dårligt, så min kæreste fik lillebror hud mod hud.
Under mit voldsomme blodtryksfald, hvor jeg fik det rigtig dårligt, begyndte narkosesygeplejersken at trykke mig i panden. Og videre på armene. Det var virkelig rart at blive trykket på, og alt jeg kunne sige var “bliv ved med at trykke på mig”. Under mit AKS i 2015, hvor jeg også havde Blodtryks fald, lå jeg bare og jamrede. Jeg havde det SÅ dårligt og var virkelig bange, fordi jeg ikke vidste hvad der skete, og hvorfor jeg fik det dårligt.
Denne gang kunne jeg, når trangen til at jamre meldte sig, vende fokusset til min vejtrækning og trykkene i min pande og på mine arme, hvilket gjorder lydene mindre, så jeg bedre kunne være i mit blodtryksfald.
Jeg vidste ikke under kejsersnittet, at det var derfor, men jeg tror fordi vi havde øvet og snakket om trykkene, så var det på en måde lidt genkendeligt for mig. Da vi senere kom til at snakke om, hvor meget det havde hjulpet at blive trykket på, slog det os, at det var lige som Meyertrykkene.
Meyertryk hjalp til at holde fokus under kejsersnit og blodtryksfald
Jeg tror, hvis jeg ikke var blevet trykket på, havde jeg forsvundet mere ind i smerten, ubehaget og jamren som i 2015 og ikke været i samme stand til at “gå ind i mig selv” og finde “ro” i oplevelsen. Jeg havde ikke tænkt over, at jeg kunne bruge Meyermetoden under et kejsersnit på den måde, men jeg tror helt sikkert, at jeg havde noget med mig ind i det alligevel.
Jeg var, og er, stadig ked af, at jeg ikke kunne få min vaginale fødsel, som jeg drømte om. Men jeg havde stor glæde af at læse bogen. Jeg følte mig meget forberedt og godt klædt på, og vi var begge meget gearet til denne fødsel.
Hvis vi skal have en 3er, ved jeg, at de vil anbefale kejsersnit igen med to af disse i bagagen. Derfor vil jeg forberede brug af trykkene, da jeg nok kan forvente et blodtryksfald igen.