Meyerklienter fortæller

Jeg har efterhånden mange års erfaring og hjulpet rigtig mange børn til verden på flere af sjællands hospitaler, ved hjemmefødsler og på privatklinikken Storkereden.

Jeg elsker at hjælpe med at skabe de bedste betingelser for de par, jeg arbejder med – og jeg nyder at se, hvordan mænd bliver fantastiske fødselshjælpere, og hvordan alle de seje kvinder kommer igennem deres fødsels med overskud og energi. Jeg brænder for at hjælpe familier til at få en god start på livet, med en god fødselsoplevelse og en god ammeopstart. Derudover nyder jeg at komme ud og hjælpe forældre med at få deres babyer i trivsel med bedre søvn og mindre gråd.

Mange af mine dejlige klienter sender mig deres fødselsberetninger eller anmelder mig med ord, der er værd at gemme på. Her på siden kan du finde et udvalg.